Hver tiende undervisningstime i folkeskolen dækkes af en vikar. For konservativ kandidat Henrik Kragelund er det ikke bare et vilkår – men en overset mulighed for at styrke børns viden om byen, de bor i.
Forspildte muligheder
Når læreren er syg eller på kursus, træder vikaren til. I mange tilfælde betyder det, at timen bliver brugt på at se en film, lave stilleaktiviteter eller “hygge” i klasselokalet. Det synes Henrik Kragelund, konservativ kandidat til kommunalvalget på Frederiksberg, er en skam – og en mulighed, der bliver forspildt alt for ofte.
“Vikartimer bliver ofte behandlet som tomgangstid, men det er faktisk en uudnyttet ressource i børnenes skolegang,” siger han. “Vi bør bruge den tid til noget meningsfuldt og værdiskabende.” 
Knap hver tiende time er en vikartime
Tal fra Danmarks Statistik viser, at ca. 11 % af undervisningstimerne i folkeskolen dækkes af en vikar – i fag som dansk og matematik er andelen endda højere. Vikardækning er nødvendig og uundgåelig, men ofte uden fagligt indhold, hvis vikaren ikke har læreruddannelse eller ikke har mulighed for at forberede sig.
Henrik Kragelund ser ikke det som en fejl ved vikaren, men som en mangel på systematik fra skolens side.
“Vikarer uden undervisningserfaring har brug for konkrete materialer, de hurtigt kan tage i brug – uden at forberede lange forløb. Det kan vi give dem.”
Lokal undervisning uden forberedelsestid
Henrik Kragelund foreslår, at skolerne på Frederiksberg udarbejder en fælles samling af undervisningsmateriale, der handler om kommunen selv: om byens historie, arkitektur, kultur, natur og lokale fortællinger. Materialet skal være klar til brug – og kunne anvendes uden forberedelse.
“Vi kan lave film, podcasts, arbejdsopgaver, guidede byvandringer og små oplæg – måske endda færdigproduceret på video. Det skal være noget, der er let at bruge, og som samtidig gør børnene klogere på det sted, de vokser op.”
Et redskab til lokalt fællesskab
For Henrik handler det ikke kun om at udfylde vikartimerne med indhold. Det handler også om at skabe tilhørsforhold og lokal identitet.
“Når børn lærer om deres by – hvor de kommer fra, hvem der har boet her, og hvordan byen hænger sammen – så styrker det deres forankring og deres forståelse af, at de er en del af et fællesskab. Det giver grobund for sammenhængskraft.”
Han foreslår, at kommunen samarbejder med lokale medier, museer og andre vidensmiljøer om at udvikle materialet.
“Der findes masser af viden og formidlere, der brænder for Frederiksberg. Det handler bare om at samle kræfterne.”
En investering i børn og by
Henrik anerkender, at det koster penge at udvikle undervisningsmaterialer. Men det ser han ikke som et problem.
“Det er en investering i byens børn og den viden, de tager med sig ind i voksenlivet. Og jeg er overbevist om, at det er muligt at få støtte fra puljer og private fonde.”
Hverdagens forbedringer
Det er ikke første gang, Henrik Kragelund ser potentiale i de steder, hvor andre ser stilstand. Som tidligere journalist og kommunikationsrådgiver har han gjort det til sit erhverv at hjælpe mennesker og organisationer ud af svære situationer.
Nu går han til valg på Frederiksberg med ambitionen om at gøre hverdagen mere meningsfuld – ikke gennem store reformer, men ved at forbedre det, vi allerede gør.
“Vi skal ikke bare administrere. Vi skal tænke over, hvad vi kan gøre bedre – også når det gælder noget så jordnært som vikartimer. Det er dér, vi virkelig kan flytte noget.”
