Jeg har valgt at stille op til kommunalvalget, fordi jeg er oprigtigt bekymret for den retning, som det nuværende flertal og borgmester Michael Vindfeldt trækker Frederiksberg i. Det handler ikke bare om uenighed i enkeltsager – det handler om grundlæggende prioriteringer og ansvar.
Frederiksberg er en kommune med stærke traditioner og mange kvaliteter, men vi står også midt i en tid, hvor der bliver færre og færre penge til at hjælpe dem, der virkelig har brug for det. Det er der desværre ikke mange politikere, der taler om. Men det gør det endnu vigtigere, at vi har nogle i kommunalbestyrelsen, der tør prioritere – og som tør sige, hvad vi ikke skal bruge pengene på.
Det er let at mene, at vores ældre skal have god mad, og at vores børn skal føle sig trygge i skolen. Det mener jeg også. Men det kræver, at vi tør fravælge noget andet. Eksempelvis skolemad til alle byens elever – det er ikke en nødvendig velfærdsydelse. Eller nye almennyttige boligblokke, der ikke gavner de mennesker, der allerede bor her. 
Vi må turde spørge: Gør det her mest mulig gavn for flest muligt? Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil tage det ansvar på mig. Fordi jeg mener, vi skylder borgerne at bruge deres penge klogt – og ærligt. Og fordi jeg tror på, at politik ikke handler om at love mest muligt til flest muligt. Det handler om at træffe valg, også når de er svære.
